Er du overvældet?  Få 1:1 Sparring med omsorgslæge Kirsten Damkjær

Bliv hjulpet så du ikke føler dig overvældet mere. Et forløb, der tager udgangspunkt i lige der hvor du er lige nu.

Et sparrings forløb ved omsorgslæge Kirsten Damkjær


Kender du det at være overvældet og træt?

Er du mor til et barn med en kronisk sygdom, eller en diagnose eller udfordringer, der har haft betydning for dig som mor?

Måske er du nået frem til afklaringen. Måneders usikkerhed, udredning og frustration er forløst. Diagnosen er stillet.

Dit barn har en sygdom, og nu kan du kalde det et navn. Det, der har forstyrret, givet søvnløse nætter, gjort krav på din tid og dit overskud.

Er du lettet? Måske. Det er svært at mærke det, for du er træt og overvældet.

Du har også dårlig samvittighed, for du føler ikke du rækker til at det du skal overkomme. Du vil gerne være dit barns bedste advokat, men har svært ved at få samling omkring dig selv. Du ved at du har brug for hjælp, men kan ikke overskue at prioritere dig selv lige nu, for alt handler om at overleve.

Jeg kan godt forstå det er svært.

Kunne du tænke dig at vågne op hver morgen med overskud og overblik? At ikke føle dig overvældet mere?

Det kan jeg hjælpe dig med at komme til.

Jeg kan hjælpe dig finde frem til den du er nu, hvor hele livet er blevet anderledes.

Et liv, der er fyldt med glæde og med værdi. Og jeg lover dig dit overskud vil vende tilbage. Også selvom du nu er så træt, at du slet ikke kan se dig ud af det.

Der er et før og et efter når man har fået et sygt barn. Efter bliver ikke det samme som før, det bliver anderledes, men det kan blive lige så godt. 

Du kan få en enkelt session eller et forløb, helt afhængigt af hvad du har behov for.  Når du søger hjælp, står du ofte et sårbart sted, og har behov for et trygt rum, med gensidig tillid og respekt. 

Jeg lover at tage mig omsorgsfuldt af dig, og hjælpe dig med det, der svært for dig lige nu. 

Det kan være du har fuldstændig klarhed over hvad du har brug for hjælp til, det kan også være at du bare ved, at du har brug for hjælp, men er alt for overvældet til at sortere i dine tanker og finde frem til løsningerne. 

Uanset hvor du er lige nu, kan jeg hjælpe dig. 

Jeg har mange års erfaring som praktiserende læge, og er vant til at møde mennesker når livet er svært. Jeg har altid interesseret mig for terapien og relationsarbejdet, og har efteruddannelse både som teraput og coach.  Men vigtigst af alt, så kender jeg alt til at have et kronisk sygt barn, for det har jeg også.  Og jeg ved hvor svært det kan være.  Hvor overvældet man kan være. 

En samtale med mig kan indebære:

  • Støtte i at det er svært lige nu.  Et par lyttende øre der kan facilitere en proces i dig, der kan få dig hen til det næste skridt.
  • En analyse af dit ståsted.  Hvad er dine styrker? Dine ressourcer? Dine udfordringer.  En personlig plan for hvordan du får dine fordele i spil. 
  • Værdibaseret forældreskab.  Vi finder frem til dine værdier.  Værdierne er vores rettesnor i vores liv, og man kan leve i overensstemmelse med sine værdier hver dag. Du bliver coachet i at definere små bitte skridt, der fører dig i retning af det liv, du drømmer om og fortjener
  • Hjælpe til at acceptere, at du bærer din historie med dig, men at du stadig godt kan leve det liv, du ønsker at leve. Dit liv behøver ikke at være et produkt af din historie, og dit barns sygdomsforløb, men kan bestå af de valg, du hele tiden træffer.  Jeg hjælper dig med at finde frem til den retning, der er vigtig for dig, og de forhindringer der er på vejen.  
  • Terapeutisk forløb, hvor du lærer at være omsorgsfuld overfor dig selv, og får helt konkrete redskaber til at frigøre dig fra de mønstre, der er uhensigtsmæssige for dig og leve det liv, som du gerne vil leve.  Du lærer at slippe det, du ikke har indflydelse over, at tage kontrol og handling på det, du rent faktisk kan kontrollere.
  • Navigering i sundhedsjunglen - alt fra juridiske aspekter, til hvordan du får vendt et dårligt forløb til et godt.

Sparringen foregår online, og du modtager altid en opsummering af vores samtale og en lydfil af samtalen efterfølgende, så du har mulighed for at gå tilbage og reflektere over det, vi fandt frem til.

Din familie har brug for at du passer på dig selv - for deres trivsel afhænger af at du har det godt. Du er vigtig, og det er en vigtig prioritet at du trives. 

Hvem er jeg?

Læge Kirsten Damkjær

Jeg hedder Kirsten Damkjær og er læge.  Men jeg er mest mor. Jeg har 3 piger, hvoraf min yngste datter er hjertesyg.  Gennem 11 år har vores liv været ind og ud af sygehuset.  

Det har været krævende, svært og udfordrende.  Det har krævet til og fravalg, og fokus på det, der er vigtigt, som er svært i en travl hverdag.

Jeg kalder mig omsorgslæge, for det er omsorgen der er min passion.  Jeg er tidligere praktiserende læge, og har en efteruddannelse som coach og terapeut.  Jeg brænder for at hjælpe forældre med syge børn, for jeg kender det.  Jeg ved det er svært.  Jeg ved også hvordan jeg kan hjælpe dig.

1:1 sparring skræddersyet til dig

Når kurser ikke er nok, og du har brug for yderligere støtte og rådgivning
Ofte stillede spørgsmål

Q: Hvem er 1:1 sparring for?

A: Det er til dig, der er mor, og har et kronisk sygt barn.  Det kan være diagnosen lige er stillet, det kan være at det har været dit liv i længere tid.  Du har mistet dig selv i forløbet, og kan mærke den dårlige samvittighed fordi du gerne vil være mere, kunne mere, og have mere overskud. Du ønsker hjælp til at skabe et overblik og overskud.

Q: Hvordan foregår det online?

A:Vi mødes i et lukket rum på zoom,som jeg optager som lydfil.  Du modtager kort efter sessionen en lydfil med vores sparring, og en mail fra mig med en opsummering af vores samtale og evt. handleplan.  Der er ingen stress eller press i vores rum, jeg er her for dig og for at imødekomme dine behov. Det kan være du har brug for at være problemløsende, det kan være du har brug for støtte.  Der er plads til det hele, og jeg tager udgangspunkt i lige der hvor du er.
 

Q: Jeg kan slet ikke overskue hvad det er jeg skal have hjælp til, er sparringen noget for mig?

A: Jeg forventer ikke du ved du har brug for.  Det er det vi nænsomt finder ud af sammen.  Der vil være perioder i livet hvor vi har brug for støtte, og støtten alene vil avle et overskud, der skaber den hjælp du har brug for.  Jeg forstår godt det er svært - jeg har selv været der.  Du bliver ikke presset til noget som helst du ikke er klar til.

Q: Hvor lang tid er en sparringssession? 

A: Hver session varer 50 minutter. 

Meditationslydfil

Find indre overskud i en verden der larmer

På 10 min kan du give dig selv omsorg der giver dig overskud.