Sindsrobønnen
Kender du sindsro bønnen?
Gud, giv mig sindsro
til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.
Jeg har mødt sindsrobønnen mange steder. Psykologer omtaler den tit, AA bruger den som et led i deres heling og generelt er bønnen noget mange henviser til.
Jeg er ikke religiøs, og jeg kan misunde dem, der har en tro der kan hjælpe dem igennem svære tider. Derfor kan ordet bøn godt virke fremmed for mig. Det kan den oprindelig version af sindsrobønnen giver bedst mening for dig, det kan også være at den som den er beskrevet her giver bedre mening for dig.
For mig giver sindsrobønnen mening i en alternativ version. For jeg ser det særlige forældreskab, som er forældreskabet med et kronisk sygt barn, som noget der kræver 4 egenskaber.
- Acceptere det du ikke kan ændre
- Få øje på det du kan ændre
- Handle på det du kan ændre
- Og vide hvordan.
Det særlige forældreskab
Det særlige forældreskab med et kronisk sygt barn kræver, ja, noget særligt. For vi har særlige vilkår, særlige behov og behov for særlige egenskaber.
Der er mange nye vilkår som du har behov for at acceptere.
Du er mange ting du skal acceptere. Blandt andet at du skal acceptere at dit barn er syg, at du er afhængig af sundhedsvæsenet, at dit barns sygdom kræver mere tid af dig, og der er andre drømme du må give afkald på.
Får du sindsro af at acceptere dine særlige vilkår? Ikke helt, der vil være bekymringer og usikkerhed over dit barn er syg, som er et vilkår for dig. Men ved at acceptere de vilkår du har, giver du plads til at få øje på de områder du er i stand til at handle på. Det vil hjælpe din følelsesmæssig mestring i forældreskabet og hjælpe dig med at få en følelse af kontrol igen og mere overskud.
Som mor til et kronisk sygt barn, kender jeg godt følelsen af at være overvældet og drænet for energi. Jeg ved også, at der er mange forældre der tilsidesætter deres egne behov fordi de slet ikke ved hvordan de skal begynde at lave ændringer, der kan forbedre deres liv.
Drømmer du om mere overskud?
Hvis du drømmer om mere overskud, så er der en vej.
Det starter med accept.
Du skal acceptere af at du har samme tid til rådighed som alle andre.
Og at du har flere opgaver du skal nå indenfor den tid du har.
Hvis du skal have mere overskud, skal du også sætte tid af til dig selv. Til at gøre de handlinger, der giver dit liv energi, glæde og overskud.
Tiden ikke bare af sig selv, du bliver nødt til at prioritere, hvis du skal vælge dig selv til.
Jeg siger ikke det er nemt.
De fleste har en tendens til at sætte sig selv til sidst i prioritetslisten.
Husk på, at du er også en prioritet.
Dit barn, din familie, alle er afhængige af at du har energi og overskud til at være noget for dem.
Men det starter med dig selv.
Ligesom i flyvemaskinen, hvor du ved en nødlanding skal huske at komme iltmasken på dig selv før andre, skal du også her huske at din trivsel har stor betydning for at andre har det godt.
Derfor er det ikke bare godt du giver dig selv tid - det er faktisk en nødvendighed. Helt på højde med alt det andet du har på toppen af din prioriteringsliste.
Jeg håber du er blevet inspireret til at bruge sindsro bønnen eller min inspiration til at hjælpe dig med et skridt til et liv med mere sindsro og mere overskud.
Har du brug for hjælp til hvordan du gøre det mere konkret i dit liv - så er jeg klar til at hjælpe dig. Du kan booke tid til sparring her.
Omsorgsfulde hilsener,
