Blog børn

Velkommen til min Blog om kronisk syge børn og det særlige forældreskab

Velkommen til min blog om livet med kronisk syge børn, og børn med særlige behov. 

Jeg hedder Kirsten Damkjær og er tidligere praktiserende læge. Jeg brænder for at gøre en meningsfuld forskel for dig der er forældre til et barn med kronisk sygdom eller særlige behov.

Min yngste datter er hjertesyg og hørehæmmet. Jeg ved hvor svært det kan være i forældreskabet med et kronisk sygt barn.


Denne blog henvender sig til dig, der er forælder til et barn med kronisk sygdom eller særlige behov.

Mit mål er at hjælpe dig

  • Mestre forældreskabet (der kræver noget særligt)
  • Navigere i sundhedsvæsenet
  • Blive klar over dine rettigheder (og hvordan du gør brug af dem)

Derudover kommer jeg til at dele min egne tanker, oplevelser og erfaringer med dig.


Jeg vil så gerne hjælpe dig med at skyde nogen genveje gennem forældreskabet, så din rejse bliver så nem som muligt.


For helt ærligt, så er det ikke helt nemt.

Selvom der er hjælp at få, så kan systemet godt hjælpe dig bedre.

Sundhedsvæsenet kan gøre det bedre.

Sagsbehandleren kan gøre det bedre.

Skolen og institutionerne kan gøre det bedre.

Som praktiserende læge følte jeg, at jeg kunne gøre det bedre end det jeg gjorde.  Derfor stoppede jeg, og blev selvstændig rådgiver. 

Jeg tilbyder hjælp til følelsesmæssig mestring af forældreskabet, hjælp til at navigere i dine rettigheder og sundhedsvæsenet. 

Jeg yder 1:1 sparring, online kurser og retreats.  Jeg kan også bookes til foredrag, workshops og temadage til fagprofessionelle. 


Jeg tror på alle vil det bedste for de børn der er kronisk syge eller har særlige behov.  Kan vi få systemerne til at tale bedre sammen, kan vi virkelig gøre en forskel for børnene.

Det vil jeg gerne hjælpe systemet med at forstå, men først og fremmest vil jeg gerne hjælpe dig.


Denne blog vil blive opdateret regelmæssig med indhold, der informerer og inspirerer dig.

Om hvad?

Om alt det du kan have glæde af at vide.

Dine rettigheder, hvordan du håndterer forældreskabet, hvordan du navigerer i sundhedsvæsenet, de nyeste forskningsresultater og meget mere.


Da jeg begyndte at dykke ned i de vilkår og udfordringer børn med kronisk sygdom har i dag, blev jeg overrasket over at der ikke er sket de store forbedringer de sidste mange år.   

Det vil jeg rigtig gerne ændre på, og det starter med at klæde dig på til forældreskabet.


God læselyst!

Omsorgsfulde hilsener,

Forældreskabet er noget særligt, men det kan også være svært.

Har du brug for ekstra støtte, rådgivning, eller en der ser dig som det menneske du er, tilbyder jeg 1:1 sparring.


Side [tcb_pagination_current_page] af [tcb_pagination_total_pages]