5 tips til bedre kommunikation ved lægen

Som både mor og læge ved jeg, hvor vigtigt det er at have en god kommunikation ved lægen.  Det alle sundhedsprofessionelle, ikke kun læger. 

God kommunikation er især vigtigt når du har et barn der har en kronisk sygdom.

Her er mine 5 bedste tips, ud fra mine erfaringer, som kan hjælpe dig med at forbedre kommunikationen ved lægen.

#1 Forbered dig på forhånd

Før samtalen eller kontrollen med lægen eller sygeplejersken, så sørg for at du har gjort dig tanker om, hvad du gerne vil tale om.

Skriv spørgsmålene ned og tag dem med.  Du kan godt tænke, at det kan du huske, men det kan du sjældent. 

Inden du tager til lægen, vend spørgsmålene med en eller anden.  Det kan være din partner, en ven, bare en eller anden, så du sikrer dig du har fået alle spørgsmål med.  Du vil som regel opdage, at bare det at gennemgå spørgsmålene med en, gør at du tilføjer et par ekstra spørgsmål til listen.

Selvom du har forberedt spørgsmålene, kan du godt komme ud af kurs når du sidder ved lægen.  Tag en med til samtalen der kan hjælpe dig huske dig på, hvad du vil spørge om, men også hjælpe dig huske svaret.

#2 Stil spørgsmål

Jeg ved det kan være overvældende at sidde ved lægen eller sygeplejersken.

Du kan sidde med bekymringer og frygt, der kan gøre det svært at bevare overblikket.

Du kan også få nye informationer du skal forholde dig til, samtidig med at du skal tage dit barn og huske hvad du vil spørge om.

Men udover at forberede dig på de spørgsmål, du har, skal du også huske at stille spørgsmålene.  (Det virker banalt, men det er det faktisk ikke!)

Det nemmeste for dig er at sige, helt fra starten, at du har forberedt nogle spørgsmål, du gerne vil stille.

På den måde får du også forberedt den sundhedsprofessionel, at der skal sættes tid af til at svare på dine spørgsmål.

Hvis du ikke forstår noget, så bed om at få det forklaret igen.

Det er bedre at spørge for meget end for lidt, og det kan hjælpe med at undgå misforståelser senere hen.

Nogle gange kan sundhedsprofessionelle bruge fagudtryk eller medicinske termer, som kan være svære at forstå. Bed om at få det forklaret i enklere ord og udtryk, så du kan forstå det bedre.  Det er deres opgave at sørge for, at du forstår informationen, det er din opgave at gør dem opmærksom på, når de skal forklare sig bedre. 

Det er fakta, at du ikke kan huske alt efterfølgende.  Hjælp dig selv ved at skrive det ned.  

Skriv svarene ned, eller bede den sundhedsprofessionelle at skrive svarene ned.

#3 Del dine bekymringer

Hvis du er bekymret eller usikker på noget, så del dine bekymringer med lægen.

Det kan hjælpe med at skabe en åben og ærlig dialog, og det kan også hjælpe din sundhedsprofessionelle med at tilpasse behandlingen og planen for dit barns sygdom.

Jeg ved hvor svært det kan være at dele sine bekymringer om ens barns sundhed med sundhedsprofessionelle.

Men det er vigtigt, af flere årsager:

#1:

For det første kan bekymringer være et tegn på, at der er noget, der skal undersøges eller tages op med din sundhedsprofessionelle.

Hvis du ikke deler dine bekymringer, så kan det betyde, at din sundhedsprofessionel ikke er opmærksom på de udfordringer, du og dit barn står over for eller de symptomer, dit barn har.

Det kan føre til forsinkelser i behandlingen eller endda alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

#2

For det andet kan det at dele dine bekymringer med din sundhedsprofessionel være en måde at få støtte og hjælp til at håndtere din bekymring.

Du kommer til at hele tiden skulle navigere i hvornår er din bekymring berettiget, og hvornår er det dine katastrofetanker der går amok.  Det kræver som regel lidt hjælp at navigere i.

Lægen er der for at hjælpe dig og dit barn, og de vil gerne hjælpe dig med at håndtere dine bekymringer og finde løsninger på eventuelle udfordringer.

Det kan sagtens være, at du har haft helt andre oplevelser, og dem vil jeg på ingen måde underkende.

Og jeg ved at det kan gøre det svært. 

For på den ene side gavner det dig nok mest at vælge at have tillid til sundhedsvæsenet, men du kan have haft nogle oplevelser, der gør at hvis du havde valgt at have blindt tillid, ville det have haft alvorlige konsekvenser for dit barn.  

Hvis du har det sådan, skal du bare være lydhør over for, hvornår er det tidligere oplevelser der vækker din bekymring, og hvornår ser den nuværende virkelighed anderledes ud.  Det er helt naturligt, at tidligere oplevelser vil præge din nuværende opfattelse af situationen, og kan ind imellem (måske endda ofte) vække unødvendige bekymringer.   

Der kan (trods tidliger oplevelser) din læge eller sygeplejerske hjælpe dig. 

Du kan sagtens været igennem helt forfærdelige oplevelser, men genskabe et tillidsfuldt forhold til systemet.  Men det kræver tid, tålmodighed og velvillighed fra begge parter.  Min pointe er nok, at hvis der er grobund for et tillidsfuldt forhold, så kan det kun gavne alle parter.

#3

For det tredje kan det at dele dine bekymringer med din sundhedsprofessionel give dig mere tryghed og ro i sindet.

Du kan også give dig mere tillid til sundhedsvæsenet og føle dig mere tilfredshed med behandlingen hvis du får ventileret dine bekymringer.

Når du taler med din sundhedsprofessionelle, kan det hjælpe dig med at få mere klarhed over din situation, og du kan blive mere informeret om dit barns sygdom og behandling.

Husk på, at sundhedsprofessionel er der for at hjælpe dig og dit barn, og at de har en forpligtelse til at lytte og reagere på dine bekymringer.

Derfor er det vigtigt at dele dine bekymringer, så du kan få den bedste behandling og pleje til dit barn.

Hvis du er usikker på, hvordan du skal dele dine bekymringer med din læge, kan du overveje at skrive dine bekymringer ned og tage dem med.  Helt på samme måde som du skriver dine spørgsmål ned.

#4 Patientinddragelse er det nye sort

Patientinddragelse er noget, man er meget optaget af i øjeblikket i sundhedsvæsenet.

Det, det betyder for dig, er du skal vide at det er en værdi for sundhedsvæsenet, at du skal inddrages i beslutninger.

Det vil sige at sundhedsvæsenet har et ønske om at tage højde for den information du ønsker at modtage, blive lyttet til og respekteret i beslutninger og behandling, eller blive inddraget i beslutninger med behandlingsplanen.

Du kan som sådan ikke forlange undersøgelser eller udredninger, men du kan spørge nysgerrigt til hvilke overvejelser der er bag en beslutning om at vælge eller vælge en udredning fra.

Tanken er, at hjælper dig med at føle dig mere engageret og ansvarlig, men det hjælper også med at skabe tryghed og en bedre relation til sundhedspersonalet.  Mange forældre oplever det som et kæmpe kontroltab at få et barn der har en sygdom eller særlig udfordring, og inddragelsen kan være med til at give dig følelsen af lidt kontrol igen. 

Sundhedsvæsenet håber at du bliver mere tryg og tillidsfuld til systemet. 

Hvis det ikke fremgår tydeligt hvordan afdelingen inddrager dig, kan du sagtens spørge, hvordan afdelingen praktiserer patientinddragelse hos dem og få klarlagt, hvordan du får indflydelse på dit barns forløb.

#5 Lav klare aftaler og følg op

Husk at følge op på eventuelle aftaler eller instruktioner, som i når frem til.

Hvis der er noget, du ikke forstår, så spørg igen.

Det er bedre at være sikker end at lade være med at følge behandlingen korrekt.

Gå ikke ud ad døren før du har fået klarlagt:

• Hvordan skal du følge op på det, der er aftalt
• Er der noget særligt du skal være opmærksom på, og hvordan skal du så reagere
• Hvornår skal dit barn ses igen på sygehuset
• Er der en kontaktperson du kan kontakte ved evt. spørgsmål eller usikkerheder.
• Hvordan kommer du i kontakt med kontaktpersonen.

Husk på, at god kommunikation med læger og sygeplejersker er en vigtig del af at håndtere dit barns sygdom, og det kan hjælpe med at forbedre din sundhed og livskvalitet.

Jeg ved godt det kan være svært, men jeg håber at det kan blive lidt nemmere ved hjælp af disse tips.  

Omsorgsfulde hilsener,

Enter your text here...