5 spørgsmål du kan stille lægen, når du er utryg
Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg ved at rigtig mange (inklusiv mig selv) kan blive fanget af en hvirvelstrøm af katastrofetanker, når man sidder der på sygehuset (igen).
Hvis du har et barn med sygdom kommer du formentlig til at bruge rigtig (rigtig) meget tid ved lægen.
Venteværelset kan føles fængslende, og i ventetiden kan spørgsmålene og tankerne kan boble op.
Det kan være så svært at sidde der med alle bekymringerne. Du kan komme ind til lægen og håbe på forløsningen og beroligelsen, men nogen gange - så hjælper det slet ikke. Ind imellem kan du bare blive endnu mere bekymret.
Men bare roligt, jeg er her for at hjælpe dig navigere gennem det!
Jeg vil gerne hjælpe dig med at få kontrol over situationen, og få den støtte og information du har brug for, for at du kan føle dig mere tryg.
I denne blogpost “Her er 5 spørgsmål, du kan stille lægen, når du er utryg” giver jeg dig 5 nøglespørgsmål, der kan gøre dit næste lægebesøg lidt mindre skræmmende og langt mere trygt.
Jeg gennemgår 5 vigtige spørgsmål som du kan tage med, uanset om det er en helt rutinemæssig kontrol eller en lidt mere akut situation. Disse 5 spørgsmål vil hjælpe dig med at få lidt mere forståelse af din situation, og give dig den selvtillid til at gå forberedt ind af døren, og endnu vigtigere at gå tryg og velinformeret ud af døren igen.
Så lad os komme i gang med at erobre frygten ved at stille de rigtige spørgsmål!
#1 Hvad er den præcise diagnose?
Bed om en forklaring på diagnosen, og spørg ind til hvordan lægen er nået frem til den.
Som regel når du er utryg, er det fordi du føler dig usikker, eller du har brug for noget information, du ikke har.
Du har brug for en klar forståelse af, hvad dit barn går igennem. Du har også brug for at føle dig tryg ved, at lægen har styr på sin faglighed.
Du har udover diagnosen brug for at vide hvad sygdommen betyder for dit barn, hvordan vil det påvirke dit liv?
En diagnose er nøglen til viden.
Selvom diagnosen ikke altid er frisættende på den måde du drømmer om, kan en diagnose bidrage til lidt mere klarhed over din situation.
Hvis der ikke er en diagnose, eller lægerne er fortsat i gang med at lede efter en diagnose, så ved du det.
Hvis det er tilfældet, kan du spørge:
Er i bekymret for at det er noget alvorligt?
Hvordan kommer i nærmere en diagnose?
Er der nogle muligheder/undersøgelser der ikke er afsøgt?
Kan du forklare mig, hvorfor (evt en bestemt undersøgelse du har læst om) ikke er relevant for mit barn?
For dig, hvor lægen har sagt diagnosen, og du er tryg ved det, går du videre til næste spørgsmål
Men hvad nu hvis du stadig er skeptisk? Måske virker lægen lidt tøvende, måske tænker du det lyder ikke rigtigt. Hvad gør du så?
Prøv at stille yderligere spørgsmål.
Du underminerer ikke lægens faglighed ved at stille yderligere spørgsmål, du prøver bare at blive mere tryg.
Du kan for eksempel sige:
Kan du sige det med sikkerhed, eller har du andre overvejelser?
Der er noget jeg ikke forstår….
Jeg føler mig stadig utryg, kan du ikke forklare mig lidt mere hvordan…
Hvis du har brug for moralsk opbakning får du den her: Din opgave er at stille de spørgsmål du har brug for at få svar på for at føle dig tryg, lægens opgave at besvare dem (også selvom lægen virker fortravlet eller irriteret). BUM.
#2 Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?
Det er sindssygt svært at holde øje med et barn der er syg. Du har brug for at vide præcis hvornår din alarmklokker skal ringe, og hvornår du trygt kan afvente.
Ved at tage ejerskab over situationen, vil det være langt nemmere for dig at håndtere den.
Spørg ind til:
Hvad skal jeg holde øje med?
Hvordan holder jeg øje med det?
Prøv at få det forklaret helt konkret, hvad du skal være opmærksom på.
Du kan ikke bruge svaret “når temperaturen stiger” til noget. Du skal vide, hvor meget skal temperaturen stige, hvor høj på temperaturen være. (Der er mange udbredte misforståelser til lige præcis dette spørgsmål blandt lægerne, men det er et helt andet spørgsmål).
Udover symptomerne, skal du også vide, hvad du skal gøre hvis barnet udvikler symptomerne.
Hvem skal du ringe til?
Er det lægevagten?
Er det egen læge?
Kan du kontakte lægen på sygehuset (og hvordan gør du hvis du skal have fat i ham eller hende)?
Eller skal du ringe 1-1-2?
#3 Hvordan udvikler sygdommen sig over tid?
Inden du stiller spørgsmålet, overvej om du er klar til svaret.
Det er ikke sikkert du har behov for at vide hvor galt det kan gå lige nu.
Hvis det er sådan du har det, lad spørgsmålet ligge, og vent med at stille det til du er klar til svaret.
Men det kan være, at den viden kan spare dig for unødvendige bekymringer eller henvendelser.
For eksempel kan en helt almindelig halsbetændelse godt give feber i 1 uge under penicillinbehandling, det ville ikke være det man som læge vil (eller bør) være bekymret over, derimod vil en smerte der tager til i den ene side og besvær med at åbne munden give anledning til at barnet skal ses igen.
Hvis du har et barn, der lige har fået en diagnose, skal du nok overveje, hvor meget du kan (og har brug for) at tage ind på en gang.
Der kan du overveje at stille et andet spørgsmål, som giver et måske mere meningsgivende svar:
Hvilke gener kan jeg forvente mit barn får i den kommende tid, som jeg ikke skal blive bekymret over?
Er der nogle helt almindelige gener mit barn kan få, som jeg kan lindre? Hvordan?
#4 Hvilke bivirkninger skal jeg være opmærksom på?
Medicin giver ofte bivirkninger.
Mange bivirkninger er fredelige og forbigående, andre er mere alvorlige og kræver en eller anden form for handling.
Du kan sagtens læse indlægssedlen i medicinæsken - men jeg vil tro det vil give dig langt flere bekymringer end svar.
Producenten af medicinen er forpligtet til at oplyse langt de fleste (hvis ikke alle) bivirkninger i indlægssedlen, og der vil være mange der slet ikke er relevante for dit barn.
Jeg ville i stedet for spørge lægen, om der er nogle almindelige bivirkninger du skal være opmærksom på, og om der er nogle alvorlige bivirkninger, der gør at du skal agere.
#5 Er der behov for en opfølgning?
Og hvis du har brug for en opfølgning, hvis du for eksempel er utryg - stil i stedet for spørgsmålet:
Jeg har brug for en opfølgning, hvornår kan jeg få en tid til det?
Hvis din læge ikke mener at der er behov for en opfølgning, og du tænker, jeg er altså stadig utryg ved det her… så overvej hvad det er der gør dig utryg.
Sig det. Sig “Jeg er utryg ved….”
Eller hvis du tænker at du tror du er tryg, men usikker, så spørg “Hvad gør jeg hvis jeg bliver utryg derhjemme?”
Jeg håber at du med disse 5 spørgsmål er blevet hjulpet til at føle dig mere tryg næste gang du kommer til lægen.
Ingen spørgsmål er dumme, og du må stille alle de spørgsmål du har. Lægen kommer ikke til at tænke du er over-bekymret eller hypokonder, eller alle de andre tanker jeg ved at du kan få når du sidder ved lægen.
Hvis du har andre gode spørgsmål, skriv endelig til mig! Jeg vil så gerne høre alle dine gode ideer!
Omsorgsfulde hilsener.
